Privatlivspolitik for patienter
– behandling af personoplysninger hos Speciallægerne Anne Lise Jensen & Nina Hansen

I forbindelse med undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler vi en række oplysninger om dig. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan Speciallægerne Anne Lise Jensen & Nina Hansen håndterer dine personoplysninger i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen og sundhedslovgivningen.


Typer af personoplysninger

Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger, i det omfang de er relevante for netop dig:

Almindelige oplysninger:
Navn, adresse, telefonnummer, personnummer, eventuel e-mailadresse.

Følsomme oplysninger (særlige kategorier):

  • Helbredsoplysninger, herunder journaldata, prøvesvar,  m.v.
     
  • Særlige personfølsomme data, der vurderes at være relevant i den enkeltes behandling.

Formål med behandlingen af oplysninger

Personoplysningerne behandles til følgende formål:

Undersøgelse, diagnosticering og behandling af dig som patient
Udarbejdelse af attester og erklæringer til offentlige myndigheder, forsikringsselskaber mv.
Kommunikation med henvisende læge, hospitaler, andre sundhedspersoner eller laboratorier
Medicinordination og recepter
Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
Indberetning af laboratorieprøver
Afregning med offentlige myndigheder og regioner
Overholdelse af dokumentationspligt og anden sundhedsretlig forpligtelse
IT- og datasikkerhed, herunder forebyggelse af uautoriseret adgang og rapportering af sikkerhedsbrud
Behandling af klager og forespørgsler
Håndtering af tilsyn, inspektioner og eventuelle tvister
Statistiske analyser og eventuel videnskabelig forskning


 Frivillighed

Det er frivilligt at afgive personoplysninger. Dog kan manglende afgivelse betyde, at vi ikke kan undersøge, behandle eller rådgive dig som patient.


Kilder

Oplysninger kan komme direkte fra dig eller fra andre sundhedspersoner, herunder henvisende læger, hospitaler eller via adgang til elektroniske journalsystemer.


Videregivelse af oplysninger

Oplysninger videregives kun, når det er nødvendigt og lovligt, fx:

  • Til andre sundhedspersoner ifm. behandling eller henvisning
  • Til myndigheder som Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Danske Vaccinationsregister, politiet, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
  • Til regionens afregningskontor for afregningsformål
  • Til apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren
  • Til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Til laboratorier ved parakliniske prøver
  • Til henvisende læge og hospital ved epikriser - fremgår af den elektroniske patientjournal.
  • Til forsikringsselskaber og pårørende – dog kun med dit skriftlige samtykke
  • Ved dødsfald kan visse oplysninger videregives til nærmeste pårørende, egen læge eller behandlende læge, jf. Sundhedsloven
  • Til forskningsprojekter, som har direkte relevans og med samtykke fra patienten

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger i speciallægepraksis.

Oplysninger til brug for patientbehandling: Autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10 samt sundhedslovens kap. 9.

Henvisninger: Regler om henvisninger findes i Overenskomst om speciallægehjælp §§ 20-23 samt sundhedsloven.

Oplysninger om laboratorieprøver til sygehuslaboratorier: Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser iht. autorisationsloven.

Data til afregningsformål: Overenskomst om speciallægehjælp § 49, jf. Sundhedsloven.

Data vedr. recepter til apotekerne via receptserveren : Sundhedsloven og receptbekendtgørelsen.

Data, der indberettes til kliniske kvalitetsdatabaser: Sundhedslovens §§ 195- 196. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. (Bekg. nr.909 af 26/06/2016)

Epikriser: Hjemmel til at videresende epikriser til henvisende læge findes i sundhedslovens § 41.


Tilbagekaldelse af samtykke

Er behandlingen baseret på samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det påvirker ikke den behandling, som er foretaget inden tilbagekaldelsen.


Databehandlere

Vi benytter eksterne databehandlere til IT og drift. Disse handler alene efter vores instruks. Vores nuværende databehandler er:

  • EG Clinea

Opbevaring

Oplysninger opbevares, så længe det er nødvendigt i forhold til de formål, de er indsamlet til. Ifølge Journalføringsbekendtgørelsen skal journaloplysninger opbevares i minimum 10 år efter sidste notat. I tilfælde af verserende sager, f.eks. klager eller erstatningssager, kan opbevaringsperioden forlænges.


Dine rettigheder

Du har, med visse undtagelser og begrænsninger, følgende rettigheder:

  • Ret til indsigt i egne personoplysninger
  • Ret til kopi af egen journal ( Man har ret til en kopi af egen journal én gang i løbet af et behandlingsforløb. Det kan gøres mundtligt eller skifteligt gennem patientjournalen. Man vil derefter modtage en kopi enten fysisk eller digitalt)
  • Ret til berigtigelse af forkerte eller ufuldstændige oplysninger
  • Ret til sletning i særlige tilfælde
  • Ret til begrænsning af behandling
  • Ret til at gøre indsigelse mod videregivelse af dine oplysninger, herunder anvendelse til kommercielt brug
  • Ret til at klage til Datatilsynet

Kontakt

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger eller ønsker at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte os på:

Speciallæge Anne Lise Jensen og Nina Hansen
Valdemarsgade 8

1665 København V.


Dato for seneste opdatering: 17/11-25